Videre til del
1
del 2 del
3 del
4 del
5 del
6 del 7
del 8 del
9 del
10
Jacob Bircherods Rejse til Stockholm 1720
- del 10
Side 100
som jeg skriver dette til dig. Alting er rejseklart, og kusken råber, at vi skal til vogns! Denne rejse går alt for
gesvindt! Vi har hverken tid til at spise eller sove, endnu mindre til at skrive lange breve,
så farvel til i aften! Gud ved, hvor jeg vil være til den tid.
Jönköping, torsdag den 27. juni 1720.
Hvad skal jeg skrive? Vi rejser både dag og nat, og jeg taler ikke med nogen, som kan sige mig noget om landets tilstand. Snart følges jeg med Herr Schrader, som er en Råd fra Hannover,
og snart med den Engelske Sekretær, men ingen af dem kender landet, og ingen har noget at sige mig, og at lyve ville virkelig være for gement - så hvad vil du have, at jeg skal skrive? Den
svenske sommer er ligesom den danske. Himmelen er ligesom den, du ser hjemme hos
os; den er oben und unter uns - og jorden er, hvor den skal være. Her er mange søer
- men ingen skibe, mange landsbyer - men ingen huse, og der er store provinser, hvor der ikke er
folk. Her spiste vi lidt til middag, men så igen til vogns. Hvis ikke disse dage forkortes,
vil ingen blive mæt.
Fredag den 28. juni.
Hvorfra skal jeg datere dette brev? Vi rejser både dag og nat, og brevet skrives under åben himmel. Jeg sov i nat i Generalens karrosse, jeg er der endnu i
dag - og skal vel være der i dag og i morgen også, med mindre vi kommer til Helsingborg. Vi har tretten mile til Helsingborg, og vi har travt med at komme
dertil. Alle, der er søvnige og sultne her i vores forsamling, beder inderligt derom, og Gud må jo høre de nødlidendes bøn. Du, som er er præst,
må også gerne gå i forbøn for
Side 101-104
din broder - Det er dit embede, så gør din pligt! Jeg vil mundtligt takke dig, når vi tales
ved, om det så også bliver i en anden verden.
Frederiksborg, lørdag den 29. juni.
Nu er jeg igen i Danmark. Vi kom til Helsingborg i dag klokken 11, rystede støvet af vore fødder, gik over Sundet, og nu til aften kom vi til Frederiksborg (i). Rejsen er
til ende, og tiden skal vise, om den bliver mig til nytte. - Det tror jeg nu ikke.
Jeg havde misundere, da jeg rejste til Sverige, men ingen vil vel misunde mig at ligge hjemme
in otio (ii). Jeg rejser til København med det første, og der tager jeg mig et logement, og over mit kammer vil jeg sætte disse ord:
Her hviler vor Jacob Birckerod.
P. S: Efterfølgende stykker er meddelt mig af svenskerne. Dette stykke er en Apologi( iii):
|
Morare viator
Lege, scias
Cineres hic jacent
Illustrissimi beatæ memoriæ Comitis
Magni Stenbockij
Senatoris quondam et Marechalli Regij.
Multa nescis si genus Stenbockionum
Et De-la-Gardiorum in Suecia nescis
Illustribus ortum Majoribus
Prosapiam antiquam novis, nobilibusque factis
ornavit, auxit.
Faustis auspiciis
Nominis omen implevit.
|
Stands, vandringsmand og læs! Du skal vide, at her ligger asken af den
vidtberømte Grev Magnus Stenbock, salig ihukommelse, fordum Senator og kongelig Marskal. Du er meget uvidende, hvis du ikke kender Stenbockernes
og de la Gardiernes æt i Sverige, nedstammende fra berømte forfædre.
Den gamle slægt har han prydet og beriget med nye og strålende
bedrifter, og med lykkelige forjættelser opfyldte han det varsel, der lå
i navnet.
Fodnoter: (i) Hvor Kongen boede. (ii) I fred.
(iii) Kendes ikke fra andre steder. (G.C.'s anm.)
Sejren ved Narva. Malet af den svenske maler Gustaf Cederström
(1845-1933).
(Side 102)
|
Ab adolescentia in exercitibus versatus
Multa præclara gessit
In proelio Floriano
In expeditione Selandica,
In liberatione Narvica,
In trajectu ad Dünam
In rebus Leopoli et Elbingiæ gestis
Operam studiumque suum præcipue contulit
Ipse Dux
A Danis prope Helsingburgum et Gadebuschium
Triumphum bis reportavit.
Res Suecorum absente Rege restituit
Simul autem
Patriæ inserviendo semet ipsum consumpsit.
Fatalis illa Tonninga,
Hostibus Victorem concessit
Sæpe Victor,
Raro Saucius
Numquam captivus,
Post victus
Animo et corpore æger
In captivitatem abducitur,
Per totum prope medium Lustrum
Carceris custodia tenetur
Injuria afficitur
Afflictione opprimitur
Fame et inedia pene necatur.
|
Fra sin ungdom vant til at færdes blandt krigsmænd udførte
han mange bedrifter i kampen ved Fleurus, i togtet mod Sjælland, ved
Narvas befrielse og under overgangen over Düna. Og ved sin optræden i
Lemberg og Elbing viste han i særlig grad sin dygtighed og iver. Da han
selv anførte hærene, triumferede (=sejrede) han to gange over danskerne, ved
Helsingborg og ved Gadebusch.
I kongens fravær fik han de svenske
forhold på fode, men bragte samtidig sig selv i ulykkke ved at tjene fædrelandet.
Hint skæbnesvangre Tönningen gav sejrherren i fjendevold. Og han, der så
ofte havde sejret og sjældent blev såret og aldrig fangen, han føres nu
efter at være besejret - syg på sjæl og legeme - i fangenskab. I
fængslet holdes han under bevogtning i næsten fem år, må lide forhånelser, knuges af
sorg og dræbes næsten af sult og savn.
Den svenske hær under Magnus
Stenbocks ledelse kapitulerede i Tønning 1713.
Maleriet viser Steinbock overrække den danske konge sit våben
(Side 103)
|
Ita est
Hospes apud hostes moritur
In carcere liber
natus,
In squalore illustris,
In solitudine dux experitus
En
sortem funestam
Fata acerba,
exitum tragicum
Viri de Patria tantis nominibus meriti
Novum Belisarii exemplum
Dixi paucis multa
Abi viator!
Disce
Nec genus nec honores
Nec praeclara facinora
Felicitatem stabilire ullam
ante obitum.
Obiit Hafniæ in Castello Friderichshawensi,
d. 23. Febr. MDCCXVII quinquaginta
et aliquot annos natus.
Placidam defuncto quietem apprecor.
*
* * * *
In Altonam ab hoste exustam.
Altona semper eras famæ Malefida Ministra,
Est ausus chartis credere nemo tuis.
Te postquam immundis purgavit sordibus ignis,
En! habet a ventis sparsa favilla fidem.
Aliud in eandem.
Altona, sentinam si quis te nominat Orbis,
Blanditur, foedum tota lupanar eras.
|
Således har gæsten det hos sine fjender. Den, der er født som fri, dør
i fængslet. Den lysende helt dør i smuds. Den erfarne fører af mænd går
bort i ensomhed. Se her den sørgelige lod, den bitre skæbne, det
tragiske endeligt, som den mand fik, der i så mange henseender havde
gjort sig fortjent af fædrelandet, en ny Belisarius.
Mange ting har jeg fortalt med få ord; Vandringsmand, gå bort. Lær, at
hverken byrd eller ære eller herlige bedrifter kan give varig lykke før
døden. Han døde i København i Frederikshavns Kastel den 23. februar
1717, nogle og halvtreds år gammel. Jeg ønsker den salige (=afdøde) en
blid hvile.
* * * * *
Til Altona, da det var brændt af fjenden: (i)
Altona, du var altid rygtets troløse tjener.
Ingen turde tro på, hvad du
skrev.
Efter at ilden har renset dig for det urene smuds,
se, nu nyder
asken - spredt af vindene - tillid.
Et andet, til den samme:
Altona, hvis nogen kalder dig verdens udskud, smigrer
han dig. Du var helt
og aldeles et hæsligt horehus!
Fodnoter: 1713 afbrændte Stenbock Altona på marchen mod Tønningen.
(G. C.'s anm,)
Lidt om slægten Bircherod fra Birkerød
Fra byen Birkerød tog den stolte slægt Bircherod sit navn. Den første af slægten, der gjorde det, var Jens Hermansen, søn af Herman Jensen, borger i Helsingør. Jens Hermansen blev født i året
1588; han blev præst i Birkerød og døde i 1657. Hans efterfølger i embedet blev hans svigersøn Henrik Gerner, der kæmpede heltemodigt i Svenskekrigene fra 1657 til 1660, og som endnu mindes, ikke mindst i Nordsjælland.
Der sad et godt hoved på medlemmerne af slægten Bircherod, og stræbsomme har de vel også været, så flere af dem endte som biskopper og professorer rundt om i
Danmark. Men det betød jo så også, at forbindelsen med Birkerød blev afbrudt. Dog
skulle byen opleve endnu en præst af samme slægt. Omkring år 1700 var Frederik Christian Jensen Bircherod sognepræst i Birkerød, omend kun i få år, og han måtte opleve det triste, at præstegården nedbrændte i hans tid. Det var dog kun tre af de fire længer, der nedbrændte; den østlige længe stod indtil den blev revet ned i 1938.
Endnu tre medlemmer af slægten skal nævnes, en af dem, fordi han er omtalt i "Stockholmsrejsen", en anden, fordi det var ham, der skrev den. De hed alle tre Jacob til fornavn. Den ældste af dem, Jacob Jensen Bircherod, var født i 1624, i Varberg i Halland, medens hans forældre var på besøg der i
byen - de boede ellers i Birkerød. Han var i sin tidligste ungdom hører ved Vor Frue skole i København, den skole, som senere kom til at hedde Metropolitanskolen. På den tid var det almindeligt, at unge studerende mænd, hvis deres fader ellers havde råd til det, rejste ud i Europa, ud på en stor dannelsesrejse, inden de slog sig ned med embede og kone og børn. Denne Jacob tog den store tur hele to gange Han kom til mange lande, og interessant er det læse, hvad han skriver om sit besøg i Rom i maj 1654. Der så han Kardinal Antonio Barberinis' dengang ret nyligt byggede, meget fornemme bibliotek, om hvilket han, Jacob Bircherod, skriver: "Salen og de skabe, hvori bøgerne opbevares, er smukt udformede og vel byggede. Salen har vinduer i den ene af langvæggene og i væggen i bunden. Skabene er af valnøddetræ, og der er fem boghylder øverst oppe, nedenunder en større afsats der danner en balkon, og under den endnu fem boghylder, der svarer til de fem
ovenover. ... Disse hylder er delt i afsnit ved nogle søjler. I hjørnerne af biblioteket er der trapper, der fører op til balkonen." - Det var indretninger som dette bibliotek, der blev toneangivende også hjemme i Danmark.
- Jacob Jacobsen Bircherod var født i Odense i 1664, blev student fra Odense skole i 1681 og rejste siden ud på den store dannelsesrejse, på samme måde som hans slægtning tredive år tidligere. Vi ved, at han kom til Nederlandene, blev immatrikuleret ved Universitetet i Leiden i 1686, og også rejste til Tyskland, England og Frankrig. Da han kom til Paris tog han sig et bad i Seine, som den raske unge mand han var, men ulykkeligvis skete der det, at han druknede under badningen. Hans druknedød er omtalt i "Stockholmsrejsen".
- Sidst skal vi nævne Jacob Bircherod, født i Odense i 1692, død som landsdommer samme sted i 1737. Om ham er der skrevet udførligt i forordet til denne bog.
Richard Mott
Videre til del
1
del 2
del 3 del
4 del
5 del
6 del 7
del 8 del
9 del
10
|