Jacob Bircherods Rejse til Stockholm 1720   - del 3

Side 30

bliver tallerkenen til en større madforsyning, som efter måltidet foræres bort til en fattig kvinde, der venter ved døren.

Jeg så brudefolkene danse, og jeg så brudgommen blive danset ud af de ugifte mandfolks lav. Længe løb de om med ham på gulvet. Siden slog de kreds om ham og løftede ham op på deres hænder, og således og i den stand rakte de ham et glas vin, som han tømte på deres sundhed, slyngede glasset i gulvet og tog dermed afsked med dem. Derpå optog mændene (i) ham i deres selskab, hvor de fejrede ham med vin, og så måtte han igen drikke på sine nye kammeraters velgående.

Vi logerer her til aften i en landsbykro, hvorfra jeg daterer brevet. Pigerne i huset ser på os mange danske rejsende. Når vi taler til dem, forstår de os ikke, og hvis vi kalder på dem, løber de deres vej. Ingen følger Evangeliets Ord. Huset er bygget af brædder, og over stuen er kun taget, andet loft er der ikke.  - Alle bønderhusene her i landet er bygget på samme måde. Nogle ser ud som lysthuse, andre som røverkuler, men overalt finder man en stor skorstensild. Brænde koster ikke noget i dette land, og er der en skorsten i en stue, så er ilden også tændt. Ilden løfter sig ovenud og ud af skorstenen, og det ofte på tre eller fire steder i et eneste hus, så om aftenen kunne man tro, at huset stod i brand.  Bønderne bruger ikke lys, men kun ild, og når de har ærinde i et kammer, hvor der ikke er ild, så tænder de en spån af grantræ, som er skåret til og skinner bedre end noget lys.

Deres brød er flade og tynde kager, så store som et bøttelåg, og midt på med et hul igennem,   

Fodnote:  (i)  Ordet "mændene" skal vel her forstås som "de gifte mænd"  (R. M.'s anm.) 

Side 31

som de trækker på stænger og hænger op til Zierath (=pynt) i disse varme stuer. Disse kager gemmes et helt år, og de hårdeste sætter man mest pris på. Jeg bad om at få lov til at prøve en af dem. Men jeg måtte bruge en hammer for at knække den.

Børnene her bliver vuggede på en anden måde end som hos os. Vuggen er som en flad skuffe; den hænger i fire reb, som er bundet sammen, og som hænger i en stang, der ligger hen over en bjælke. Ammen holder fast i disse reb og gynger barnet op og ned. Jeg ved ikke, om du forstår mig, men jeg kan ikke forklare det bedre.

Bønderne her har i almindelighed mere skæg end dem i Skåne, og det er for mig næsten som at blive sat tilbage til apostlenes tider, thi deres skæg når op til øjnene.

Oberstløjtnanten fortæller mig, at næsten alle bønderne i Småland har en flintebøsse i huset, og at de altid beværter de svenske officerer gratis. Bønderne får, hvad de skal bruge fra skoven. Af fyrretræerne brænder de tjære, beg og harpiks, og af bøgetræerne potaske. Du ved sikkert, hvordan det går for sig, så jeg behøver ikke at forklare mere. Mange steder er skoven brændt ned. Hele hundrede træer er svedet af, og andre står kulsorte, hæslige at se på for den, som ikke er vant til det.

Landet er fuldt af broer og bække, jernminer, savmøller, store skove, samt geder og kid, der går helt ind i bøndernes stuer Alting er ugudeligt dyrt her og i hele landet, og alle klager over, at her ingen penge er. Mange fattige soldater løber hen til os for at tigge en almisse. De klager over, at de i mange år ikke har fået noget udstyr, og at lønnen ikke bliver udbetalt, så hvad skal de leve af? De

Mon det var sådan, de omtalte hårde kager så ud?

Side 32

må jo tigge en gave af en dansk eller svensk hånd. Nationaliteten er underordnet, når de bare kan få en almisse.

Side 33

springer ned af hesten for at spænde hjulene fast.

Når jeg nu taler om klipper, skal du vide, at hvis der en gang var et land, der flød med mælk og honning, så flyder Generalens vogn i dag med ungarsk vin, og har gjort det, lige siden vi kom over det sidste bjerg.


Jeg har før fortalt, at jeg spiste til middag i dag i Jönköping, som er en "stad" - thi ordet "by" betegner på svensk en landsby, og hvis man siger sådan, bringer man skam over mangen en ærlig købstad, når der er anledning til at tale om den. Så snart den svenske oberstløjtnant og jeg var kommen dertil - thi vi rejste endnu sammen, og sædvanligvis i forvejen, som Tobias´ hund (i), for at melde Generalens komme - kom der også adskillige svenske officerer for at møde ham. Blandt dem var der en, som for nylig var kommen hjem fra det svenske Lapland, og som fortalte os adskilligt om samme land: At mangen en bonde dér - han og hans familie - har jord, der strækker sig over mere end hundrede mil. At han bygger sin hytte på jorden, der hvor ham mærker, at der er mest mos og flest urter; og at når hans rensdyr har fortæret det, der er dér på egnen, flytter han til et andet sted. At indbyggernes rigdom består i at have mange af disse dyr, og at magten tilhører den rige. At de går med bar overkrop både sommer og vinter. At de ikke kender til hverken øl eller vin, men at de hver dag drikker vand og brændevin. At de fanger en slags fugl, som findes dér; disse fugle tørrer de i luften, til de bliver som trøske, og spiser dem siden sådan, rå. At de hver år betaler

Fodnote:  (i)  Det gammeltestamentlige skrift Tobias' Bog 5,25 og 11,3 nævner hunden, men ikke at den løb forud.  Muligvis er det en hentydning til 'Tobiæ Komedie', den gamle Tobias' replik, vers 3?  (G. C.'s anm.)

Side 34

en vis tribut til dronningen af Sverige - eller kongen, når her er en - og at tributten leveres på markederne, som holdes på grænsen mellem dette land og deres land. Betalingen sker i hollandske specie-rigsdaler, som i Lapland er gangbar og ordinær mønt, for indbyggerne vil ikke tage imod de svenske kobberpenge. Og at der i år på dronningens befaling er oprettet skoler for Laplands ungdom, på grænserne ind mod Sverige.(i)

Fodnoter:  (i) Kulturmissionen blandt de svenske lapper var allerede begyndt under Karl IX. (G C's anmærkning.)
  (ii) Jvf. Svenske Landsmålen XVII, og Fataburen 1910, siderne 20 og 80. (G C's anm.)
  (iii)    Som bekendt er Vättern ikke en flod, men en indsø. (R M's anmærkning.) 

Side 35

driver den ind over byen, står vandet ofte højt i gaderne, indtil igen det trækker sig tilbage. Byen ligger frit og åbent, men er befæstet af naturen: På den ene side er den omtalte flod, som er en af de største i Sverige, og som strækker sig mere end 30 svenske mil, og på den anden side er der udbredte moser. Desuden er der slottet, hvor landshøvdingen bor. Voldene omkring dette slot er tilhuggede kampesten, så hvis det utrolige skulle ske, at en fjende kom så dybt ind i landet, er her et slot, som ingen kan erobre, praler svenskerne.

Der i byen - jeg må bruge det danske ord, i stedet for ordet "staden" - det svenske ord falder mig ikke naturligt i pennen - ligger Hovrätten for de omliggende provinser (i). Du ved vel, at der her i Sverige er to Hovrätter. Svea Hovrätt ligger i Stockholm og råder for de provinser, som efter landets inddeling kaldes det egentlige Sverige. Den anden ligger her i Jönköping, og til sidstnævnte hører provinserne Västergötland, Ôstergötland, Småland, Bohus Len, Skåne, Halland, Blekinge, Värmland og Dalsland - de kaldes under et for de Göters Rige.

I Jönköping er der også adskillige håndværkere, som specialiserer sig i at fremstille våben og alt, hvad der hører dertil. Den ene er en mester i at fremstille låse til flintebøsser, en anden laver piberne, der hører til, den tredje skruerne, den fjerde forstår sig på at polere o. s. v. indtil flintebøssen er komplet. Og ingen af disse mestre vover at blande sig i de andres arbejde. - Denne manufaktur kalder svenskerne en faktori af pistol-, musket- og og bøssesmede.

Udenfor byen, men lidt væk fra vejen, er der et sted, hvor adskillige håndværkere har 

Fodnote:    (i) oprettet 1634.

Side 36

fundet sammen (i), og bor på den bare jord. Den svenske oberstløjtnant fortalte mig om dette sted, og da der var tid nok, drog han og jeg derhen for at se os om.

På dette sted er der en kilde, som vælder frem fra et bjerg og vokser til en flod. Ved floden er der bygget en pulvermølle (ii), og ved siden af møllen er der fire længer af huse, som alle er bygget på samme måde og anlagt ligesom telte i en lejr. I disse huse bor de, som arbejder med pulveret (iii). Noget længere fremme er nogle andre huse, der er beregnet for smede, som udmærker sig i deres profession. Og på en lille høj i den ene ende ligger et smukt hus, hvor inspektøren bor. Han kan ud af sit vindue se alt, hvad der foregår blandt håndværkerne. Alle, som søger om ansættelse der på stedet skal fremstille sig for inspektøren, som undersøger deres arbejde og enten afviser dem - hvis han så synes - eller tildeler dem et hus, hvor de kan bo resten af deres liv, gratis - med mindre de udviser forsømmelighed og således gør sig uværdige til denne nåde, for så sætter inspektøren dem ud igen. Alt, hvad der laves, betales af mesteren, og han er den eneste, der har pligt til at holde sit eget hus ved lige. Vandet i floden, der løber der forbi, driver hjulene rundt, så mesterens arbejde er kun det mindste.

Dette dejlige sted, som kun få rejsende kender, fordi det ligger et stykke fra vejen, så jeg selv med fornøjelse. Siden fortsatte vi vores rejse sammen med den svenske oberstløjtnant. - På vejen mødte vi mange af de fangne russere, som

Fodnoter:  (i) Husquarna, hvortil en del af våben- og krudtfabrikationen var henlagt ca. 1690, jfr. Jönköpings Historia (1918-1921) II, 166, og IV, 55ff.          (ii) Fabrik til fremstilling af sortkrudt.          (iii) Krudtfremstillingen.

Side 37

den sidste konge i Sverige førte ind i landet fra Polen.

Der er ingen Cartel (i) mellem Svensken og Tsaren, og det af samme politiske årsag som, at der ingen er imellem mellem Kejseren og Tyrken. De vil dermed anspore soldaterne til at forsvare sig bravt, eftersom de ser, at der ikke er udsigt til at blive rantzoneret. Disse russiske fanger er værd af at beklage - og især de gamle, som nu ikke kan arbejde mere; thi selv om de logerer og spiser gratis hos bønderne, og kan gå hvor de vil i landet, er det dog et evigt fængsel. Kun få af dem taler svensk, og det eneste de forstår at sige er at bede om en almisse.

Da Tsarens tropper sidste år var her i landet - kun 16 mile fra dette sted - glædede fangerne sig over, at deres Messias nu ville komme. Ja,  i deres enfoldighed lod de sig mærke med, at de ved tid og lejlighed ville tjene Tsaren og sætte ild på byen Jönköping. Men denne sammensværgelse kostede dem deres frihed, og de blev alle holdt i arrest, så længe Tsarens tropper var her i landet.

Du har set af adressen på dette brev, at Råby, hvor jeg opholder mig, medens jeg skriver dig til, er en gæstgivergård - eller en kro, for at sige det på dansk. Vi logerer i et smukt hus, der er bygget af træ. Her er mange fluer, og huset er vel indrettet, men det står helt tomt. I hver stue er der en skorstensild, men ellers er møblementet som i Profetens kammer - en seng, et bord, en stol og et lys. Det er hele inventaret. Du kunne måske synes, at det måtte være nok for en rejsende? Men undskyld mig! Her er ingen natpotte, og hvor skal jeg gå hen, når jeg skal?

Fodnoter:  (i) Fredsaftale, overenskomst.     (ii) Købt fri fra fangenskab ved betaling af løsepenge (ranzom).

Side 38

En af vores vogne gik i går i stykker. Akselen knækkede, og meget mod vores vilje måtte vi blive natten over i Råby. Det var derfra jeg skrev mit seneste brev til dig. Her til morgen klokken 5 rejste vi videre, og fra da af og indtil nu, det er middag, har vi rejst i et underligt land. Havde Taterne bortført mig i København, og havde bortføreren lagt et bind om mine øjne, så ville jeg alligevel have gættet, at jeg var kommet til Sverige: Klipper højere end nogen kirke. Bjerge der ikke ligner noget andet. Alt dette vil have sagt mig, hvilket land jeg var i. Og andet er der ikke her. Det er et ganske extraordinairt land, le pays est beau par sa laideur (i), hvordan skal jeg sige dette på godt dansk. Hele formiddagen rejste jeg gennem klipper, den ene efter den anden, ligesom bølgerne følger efter hinanden på havet.

Landet er fuldt af vækster, som var dejlige at se på. Der var ingen skove som dem, jeg før skrev om - og du husker nok, at jeg er halvvejs blind. Når jeg så kom op på toppen af et bjerg og så afgrundens dale omkring mig, og disse grå klipper på alle sider, som mange steder er dækket med mos, og dejlige unge træer, så forekom det mig, som om alle verdens byer og stæder var samlede her på denne samme egn. Men enhver som ellers vil betragte Smålands herligheder, han må, som sagt, være blind, som jeg er, og ikke kunne kende en sten fra en købstad. Ved dette syn, som jeg her skriver om, forlystede jeg mig over en strækning af to mil. Så kom jeg siden tilbage til søen Vättern, som jeg før har talt om.

Denne sø har den egenskab, at når den om vinteren


(i) Landet er smukt ved sin grimhed ( R.M. Anm.)

Side 39

er så stærkt frosset til, at den kan bære et helt læs jern, sker det alligevel, at isen - ved den mindste forandring i vejret - bryder op på bestemte steder. Og folk der ikke kender noget til disse forhold, kommer ofte i fare.

Imellem denne sø og en lang klippe, hvis lige jeg aldrig før har set, kom jeg i dag til Gränna, som ligger imellem de to. Gränna er en gammel og forfalden købstad. Sådan går det gerne med de byer, der ligger inde i landet. De forfalder og bliver ikke genopbygget. De har ingen tilførsel, og det er for dyrt at køre af sted med den smule, de kunne sælge til andre. Gränna er på den måde gået i forfald og bragt i en så ringe tilstand, at ingen vel regner med, at den skal komme sig igen.

I kroen hvor jeg logerede (i), så jeg følgende indskrift på en tavle over en stuedør:

Fodnote:  (i)   I Ødeshög, jfr. Hofman: "Danske adelsmænd II", side 120, hvor  indskriften også er aftrykt - omend lidt afvigende fra Bircherods afskrift. (G. C.'s anm.)

Videre til       del 1      del 2    del 3     del 4     del 5     del 6     del 7     del 8     del 9     del 10