s. 52
Caput 5.
Deinceps actus aliquot diversi recensentur, quibus res Grønlandiae
nonnihil attinguntur et illustrantur.
Si de Grønlandorum lingua, moribus et vivendi ratione aliquid singulare et
ab Islandorum lingua, moribus, a quibus oriundi sunt, diversum
haberemus, id mox his, quae de religione dicta sunt, annecteremus. Quod cum non
suppetat, nec sane quicquam quod rerum Grønlandicarum tractatum magnopere amplificet, sequentes actus visum est adjungere, quibus non
nulla quae Grønlandis cum vicinis aut Norvegis aut Islandis
intercessere, continentur. Et primum quidem juxta temporum seriem de quodam
Thorgisello Islando, qui cum conjuge Thoreya et familia reliqua haud
exigua in Grønlandiam navigaturus nescio cujus venefici incantamentis in
maximum errorem conjectus et ad litus borealis Grønlandiae desertum in
mense Octobri naufragium passus, ibidem in summa omnium rerum penuria hibernavit ac deinceps totum quadriennium transegit. Ibidem etiam
a daemonibus montanis majorem in modum infestatus est, sociorum numero plusquam dimidio venefica peste spoliatus, uxore etiam puerpera
in absentia sua a propriis servis interempta. - Puero ibidem nato nomen
Thorfinnus, quem pater ex montanis reversus (montes enim mare glacie
maxima coopertum contemplaturus ascenderat) de matris extinctae ubere
pendulum repperit, servis post parricidium hospitae cum cymba piscatoria
plurimis rebus quas domo sustulerant (domum enim seu casam lignis et alia
rudi materia construxerant) onusta fugientibus.
Femte Kapitel
Her fortælles om forskellige begivenheder der vedrører og belyser
grønlandske forhold.
Hvis vi havde lært noget om grønlændernes sprog og sæder og levevis,
der ikke var som islændingenes sprog og sæder, som de stammer fra, ville
vi nævne det her, efter det vi har sagt om troen. Men der er ikke meget, der
fortæller om helt anderledes grønlandske forhold, når vi ser på, hvad der er
sket blandt grønlændere og nordmænd eller islændinge. Men lad os først tale om
islændingen Thorgils, der skulle rejse til Grønland med sin kone
Thoreya og sin øvrige husstand, der var ganske stor. Han blev vildledt af,
jeg ved ikke hvilken slags tryllesange og kom ud af kurs og endte på en
øde kyst i det nordlige Grønland, hvor han led skibbrud i oktober måned.
Der overvintrede han under den største mangel på alle ting, men siden
boede han der i hele fire år. Der blev han forfulgt af djævle fra fjeldene.
Mere end halvdelen af folkene omkom, da der udbrød pest, og hans hustru, der netop havde født, blev dræbt af deres egne trælle, medens han
var borte. Den nyfødte dreng havde fået navnet Thorfinn. Da faderen kom tilbage fra fjeldene - han var gået op i fjeldene for at se ud over havet,
der var helt dækket af is - fandt han drengen, der klyngede sig til sin døde
moders bryst. Trællene var sejlet væk i en fiskerbåd, der var belæsset med mange
ting, som de havde taget fra huset, der var bygget af træstumper og andre rester.
(klik!)
Grønlandsk tragedie, som den kan tænkes at have udspillet sig
omtrent på Hans Egedes tid: Fangeren kommer hjem og finder
alle myrdet - deriblandt sin søster og dennes børn. Denne udåd kræver
blodhævn! Absolut ingen skånes:
(klik!)
Billederne illustrerer begivenheder(?), der ligger meget senere
end nordboernes tid. Beretninger om drab og blodhævn går igen i
gamle grønlandske fortællinger, her skildret af Aron
fra Kangeq (1822-1869). Den grønlandske sælfanger Aron fra Kangeq
skildrede i mere end 300 akvareller den eskimoiske livsform.
Hans billeder bliver også omtalt som verdens første tegneserier,
eftersom han ofte bruger 3-4 sammenhørende billeder til at
fortælle sine historier.
s. 54
Quid ageret pater misellus tam tristi spectaculo perculsus, et tantum non
exanimatus? Uxor jam animam exhalans cruore foedo respersa, puer lactans tenerrimus, femina domo alia nulla, pecudes nullae, quae puero lac
vel ubera praeberent. Pueri prima cura, papillam sibi abscindi curat pater,
et jam primum sanguine, hinc humore aqueo tandem lacteum colorem referente expresso nutricis vicem implet infantem ubere lactando. Deinde
navigiolum scorteum conficit (in morem Scrælingorum, ut post
dicetur), quo deinceps litora deserta pedetentim versus meridiem pergendo
liegit, tandemque in Grønlandiam habitalem pervenit,
Hvad skulle den ulykkelige fader gøre, ramt af et så sørgeligt syn, men
ikke selv livløs - ? Hans hustru lå døende, frygtelig oversprøjtet med blod,
den lille dreng ville die, men der var ingen anden kvinde i huset, og ingen
køer, der kunne give drengen mælk eller deres yvere. Men for at sørge for
drengen først skar faderen sin egen brystvorte af, og først trykkede blod
ud, men siden en væske, der var som vand, og som efterhånden fik mælkefarve, og dermed ammede han barnet. Dernæst byggede han en lille båd,
efter Skrælingernes forbillede, som det siden blev sagt, og med den sejlede
han sydpå langs kysten og kom omsider til det beboelige Grønland.
ibique plusculum temporis commoratus ursum immanem confecit, qui puerum Thorfinnum ex
improviso rapuerat, cujus tamen necem, immo laesionem pater letali ursi
vulnere praevenit. Latronibus praeterea sive piratis triginta, qui toti
Grønlandorum habitationi formidabiles erant, deletis celebrior evasit,
daemones adhaec montanos, incolis non parum infestos, occidit. Ex quibus
facinoribus non exiguum praemium ab incolis collegit, piraticas etiam duas
naves devictis dominis (ut dictum est) cum praeda non contemnenda
possedit. Nomina navium piraticarum Stiakarhoffde et Vinagautur.
Da han havde været der i længere tid, gjorte han det af med en vældig
bjørn, der pludselig havde revet drengen Thorfinn til sig, men faderen slog
bjørnen ihjel, før den gjorte drengen fortræd. Tredive sørøvere gjorte han
det af med, de havde spredt skræk overalt, hvor der boede grønlændere,
og han dræbte nogle djævle fra fjeldene, som havde hjemsøgt folkene. På
grund af disse bedrifter fik han en ikke ringe gave af indbyggerne: To
sørøverskibe med et ikke foragteligt bytte. Sørøverskibenes navne var
Stiakarhoffde og Vinagautur.
Haec tempore Erici Ruffi Grønlandiae conditoris acta sunt; et de
Thorgisello tantum.
Dette skete på Erik den Rødes, Grønlands grundlæggers, tid. Og så meget
om Thorgils.
Tegning af væve-vægt med påtegnet Thors-hammer. Fundet i
Brattahlids ruiner. Antagelig fra det 11. århundrede.
Kommentar til 5. kapitel
Kapitlet genfortæller et par episoder fra 'Floamanna Saga'. Dette og de tre
følgende kapitler rummer næsten udelukkende stof hentet i islandske
sagaer, og for en moderne læser er det sært at finde så meget anekdotisk
stof i et værk, der skulle give en almen oversigt over Grønlands land og
folk. Sagaerne giver nok tilsyneladende nogen viden om levevilkårene i
hine fjerne tider, først og fremmest om den tidligere omtalte lovløshed, der
var grundvilkåret for grønlændernes sociale liv, således også i dette
kapitel - men da sagaerne er nedskrevet så meget senere, er det alligevel
tvivlsomt, hvor meget det er værd. Heltene fremstilles som nogle drabelige
dræbere, men hvis de virkelig havde været så vildt morderiske, havde så
islændinge og grønlændere kunnet overleve i hundreder af år?
|